Velkommen til showgruppen Black Magic 
BLACK MAGIC
Black Magic er en showgruppe / kvadrille i Frieserhesten Midtjylland.
Alle medlemmer af Freiserhesten Midtjylland er velkommen til at deltage i gruppen.
Hvert år samles der en gruppe show interesserede, der kan få lov til at vise deres skønne heste frem, deltage i nogle flotte shows og hygge med de andre frieserinteresserede mennesker.
Black Magic deltager i dyrskuer, kåringer, åbent hus arrangementer og andre lokale aktiviteter.
Hvert år til opstartsmøde bliver det aftalt, hvilke arrangementer man ønsker at deltage i, i det kommende år.
Alle er velkommen - med eller uden hest. Der er altid brug for hjælpere, statister og hyggespredere
Alle ideer er velkomne.
Dressur, spring, lange liner, hestevogn, på langs, på tværs, gennem ild, gennem vand.
Krav: Hestene skal være registrerede i det hollandske stambogsregister KFPS samt være fyldt 4 år for at deltage – hvis de fremvises for hånd er der ingen alderskrav.
Ligeledes skal hestene naturligvis være styrbare, da de vil blive præsenteret for et stort larmende publikum, højt musik, balloner og mange andre ”farlige” ting.
Kostumer, musik, program, antal shows, antal dage, antal deltagende, camping, opstaldning, priser, træningssted, antal træningsgange osv. bliver aftalt ved opstart. Man skal være opmærksom på, at det kræver noget træning og at man skal være selvtransporterende både til træning og shows.
Men vi hygger os og hestene hygger sig.
Det er rigtig god oplevelse for både hest og rytter.
Og husk ingen arrangementer uden kage.
For mere info er du velkommen til at kontakte den / de showansvarlige eller løbende følge med på denne side, hvor det vil blive oplyst med årets møder og aktiviteter.
Showansvarlig 2010: Saralin Kirkegaard og Tonny van Lankveld.
-------------------------------------------------------------
OPSTARTSMØDE
Showgruppen Black Magic har afholdt opstartsmøde, lørdag d. 30. januar 2010 hos Tonny van Lankveld.
Deltagende: Tonny, Saralin, Lene Bjerremand, Annemette Rørbæk, Vivian og Jan Kristensen, Christina Fogde, Maj-Britt Højgaard, Anne Klarborg Jensen, Line Grundtvig Sørensen og Howard Gjørup
Det blev et godt møde, hvor de deltagende stort set var enige om hvad Black Magic skal fremvise i 2010.
Der vil blive fremvist frieserheste både under rytter, i lange liner og for vogn.
Træning hos Tonny.
------------------------------------------------------------------------------------------------
Showet 2010:
Datoer for show:
30-05-2010 Gl. Estrup Dyrskue
27-06-2010 Herregården Hessel
02-07-2010 Landsskuet Herning
25-07-2010 Åbent Hus Horsens Dyrskueplads
22-08-2010 Frijsenborg Explorer i Hammel
Al Capone 1940-60
INFO: Showet varer 6,45 min.
Frieserhesten Midtjyllands show Black Magic fremviser i år Al Capone.
Her ses de 4 ryttere: Annemette Rørbæk på Hylcke
Maj Britt Højgaard på Q Anton
Vivian Kristensen på Famke
Christina Fogde på Fremer
Med langeliner har vi Anne Klarborg og Veltsje.
I vogn har vi Tonny van Lankveld med hestene Godska og Nick med passager Saralin Kirkegaard og Lene Bjerremand. Vognen er en Landauer fra 1886 fra det hollandske firma Spyker
I bil har vi Howard Gjørup og Line Sørensen. Bilen er en Jaguar Mark 2 fra 1966 med en 3,4 L 6 cynderet motor og går ca. 5 km/l.
Showdeltagerne spænder fra alderen 18 år til 43 år og de kommer spredt fra hele landet lige fra Horsens, Fårvang, Farsø, Pandrup til Ringkøbing.
Hestene er en blanding af unge og ældre heste, hopper, vallakker og en hingst, samt den store kraftige type og den slanke model. Showet viser dermed flere typer heste for folk i alle aldre og med forskellige interesser i brugen af hestene.
Hestene viser alle tre gangarter – skridt, trav og galop. Derudover inkluderer showet dressur ridning, dressur kørsel med vogn og dressur for lange liner. Frieser racen er oprindelig et trækdyr, men har bevist at kunne bruges til både dressur og spring siden. Med deres generelle rolige gemyt er de også dejlige skovturs heste, der vækker en del opmærksomhed med deres sorte pels og pragtfulde lange man og hale.
Frieserne i showet er glade for at vise sig frem og de er meget sociale. Så har man lyst til at klappe den i stalden så vil de meget gerne snakkes med.
Det er nu også muligt, at følge dem på facebook
http://www.facebook.com/#!/group.php?gid=38813487455&ref=ts
For mere info er du velkommen til at kontakte den / de showansvarlige eller løbende følge med på denne side, hvor det vil blive oplyst med årets møder og aktiviteter.
Showansvarlig 2010: Saralin Kirkegaard og Tonny van Lankveld.